FÅ FULD KONTROL MED YARD MANAGEMENT

OPTIMER DIN PLADS

Med et pladsstyringssystem (Yard Management System – YMS) får du mere styr på alle interne transporter og bedre overblik over køretøjernes færden og placering. Du får overblik i realtid over af- og pålæsningskapaciteten og alle vigtige oplysninger om chauffører, køretøjer, nummerplader og meget mere.

Consafe Logistics’ pladsstyringssystem kaldes Collect YMS. Systemet giver dig en række fordele i forhold til administration af ind- og udgående lastenheder. Lastenhederne er typisk lastbiler, containere, trailere m.v. Driften er tæt integreret med Astro WMS eller eventuelt andre lagerstyringssystemer.

Med Collect YMS optimeres brugen af gaffeltrucks for at minimere antallet af tomme kørsler og udnytte pladsen effektivt. Truckførerne dirigeres til opsamlings- og leveringsstederne i realtid via en skærm, så de slipper for at skulle hente ordresedler m.v.

LØSNING AF DINE PRIMÆRE OPGAVER

Planlægning
Værktøjet giver et helikopteroverblik over den aktuelle status, hvilke forsendelser der er forsinket, eller hvilke på- og aflæsningssteder der er tilgængelige i et bestemt tidsrum.

Portfunktioner
Portvagten kan give ankommende chauffører anvisninger om aflæsningssted eller parkeringssted. Portvagten kan også give chaufførerne anvisning om pålæsningssted for returlast. Klokkeslættet registreres ved ind- og udkørsel, så det kan kontrolleres, at transportørerne overholder deres kontrakter.

Pladsfunktioner
Pladsen inddeles i parkeringsområder, der kan indeholde enkelte lokaliteter eller fungere som ubegrænset parkeringsområde, alt efter kundens behov. Collect YMS har funktioner til automatisk pladsvalg for lasteenheder, der skal parkeres inden af- eller pålæsning er mulig. Når af- eller pålæsningsstedet bliver ledigt, genereres der automatisk en ordre til lasteenheden.

Opgavehåndtering
Når der oprettes en flytningsopgave til pladsens traktorer, sættes den i kø efter prioritet. Derefter udfører traktoren opgaverne efter deres prioritet. Tomme kørsler minimeres ved at vælge opsamlingsopgaver, der ligger tæt på et leveringssted.

Enhedspulje
Denne funktion bruges til at vise antallet af lasteenheder pr. trækenhed og lasteenhedernes type på pladsen. Informationen bruges til at opsamle overskydende lasteenheder eller bestille ekstra lasteenheder efter behov.